Om Photos by Skovlund
Photos by Skovlund er mit univers af billeder, der fortæller historier.
Jeg fotograferer landskaber og natur med respekt for de steder, jeg besøger. For mig er et godt billede mere end et smukt motiv – det skal have lag. En stemning, en fortælling, noget der sætter tanker i gang hos den, der ser det. Hvert fotografi rummer en historie fra det sted, det er taget, og de valg, jeg har truffet som fotograf i netop det øjeblik.
I webshoppen finder du unikke kunstpostkort, plakater af høj kvalitet og Fineart print. Vi masseproducerer ikke. Hvert produkt er fremstillet i samarbejde med danske trykkerier, hvor vi følger hele processen nøje – fra valg af papir til det færdige tryk. Det betyder, at det du får med hjem, er et gennemarbejdet produkt, hvor der er kælet for detaljen og materialerne.
Vi udvælger de bedste kvaliteter – papir, indramning og finish – for at sikre, at fotografiet bevarer sin dybde og karakter, og at det kan mærkes, når du får det i hænderne.
Når du køber et billede fra Photos by Skovlund, får du ikke bare et produkt. Du får et stykke natur, en fortælling og et håndværk, hvor der er tænkt over hele rejsen fra kamera til væg.